Sammenligning af EU’s, Danmarks og Portugals politiske system

                             Danmarks politiske system:

Det danske politiske system er bygget op omkring parlamentarisme. Det danske system er bygget op omkring negativ parlamentarisme, hvilket betyder regeringen ikke må have et flertal i mod sig. Folketinget består 179 medlemmer, hvor to af pladserne er reserveret til Grønland og to til Færøerne.

Danmark har repræsentativt demokrati. Ved dette forstås en ordning, hvor borgerne vælger en mindre antal folk(politikerne i folketinget) til at repræsentere sig og disse repræsentanter tager dermed beslutninger på borgernes vegne.

For at opretholde demokratiet i Danmark, er der lavet tre instanser, som skal opretholde hinanden. Disse er lavet for, at det hele skal foregå demokratisk. Dette kaldes:

Magtens tredeling:                  

§  Den Dømmende (Domstolene)

§  Den udøvende (Regeringen)

§  Den lovgivende (Folketinget)

                                                  Portugals politiske system

Portugal er en republik

Deres ''folketing'' består af 230 medlemmer, som hver vælges for 4 år af gangen, dog vælges præsidenten vælges for 5 år

I 1974 fik Portugal en ny grundlov, som delte magten mellem præsidenten og statsministeren(leder af regeringen)  Præsidenten er ''overhoved''

Er et flere partisystem.

De to største partier er: ''Det mildt venstre orienterede socialistiske parti'' og det andet er ''Det moderate højre orienterede socialdemokratiske parti''.

Portugal var indtil 1974 et diktatur Salazars økonomien var nationaliseret. Industrien blev holdt tilbage, for at undgå '' sociale uroligheder mellem arbejder og fagforeninger''

Siden 1986, hvor Portugal blev medlem EU er deres BNP vokset meget, dog er Portugal stadig et forholdsvis fattigt land i EU.

Der er stadig stor forskel på mænd og kvinder i Portugal. Sammenlignet med andre vestlige lande har Portugal et dårligt velfærdsordning.

Portugal er dog på forkant med grønenergi, deres vindenergi-procent ligger lige under Danmarks i EU.

                                    EUs politiske system

·         Kommissionen:

o   Embedsmandsorgan, der skal drive fællesmarkedssamarbejdet.

o   Etableret i 01-01 1958 (Rom-traktaten)

o   Regeringen i landene som udpeger nye kommissærer hvert femte år.

o   Tager initiativ til lovgivning, økonomisk overvågning, administrerer landbrugsordninger og andre fællesskabspolitiker og EU’s forordninger (bestemmelser).

o   Fra 2014 begrænser man størrelsen på Kommissionen for at sikre beslutningseffektiviteten.

 

·         Ministerrådet:

o   Tager beslutninger med kvalificerede flertal (mere end 50 pct.)

o   Hvert land sender en minister til ministerrådsmøderne.

o   Ni områder:                   

§  Miljø

§  Landbrug og fiskeri

§  Beskæftigelse, socialpolitik, sundheds- og forbrugerpolitik

§  Uddannelse, ungdom, kultur

§  Retslige og indre anliggender

§  Almindelige anliggender og eksterne forbindelser.

§  Økonomi og Finans

§  Konkurrenceevne, indre marked, industri, forskning

§  Transport, telekommunikation og energi.

 

·         EU-Parlamentet:

o   EU-medlemsstaternes befolkninger vælger EU-parlamentarikerne ved valg hvert femte år.

o   Parlamentet deltager i lovgivningsprocesserne med Ministerrådet.

o   Forskellige beslutningsprocedurer. Se fig. 4.3

 

·         Domstolen:

o   Fællesskabsretten har stor betydning for integrationsprocessen, især når det gælder regler for det indre marked.

o   Der er bestemte fællesregler for hvordan produkter skal udformes.

o   Man må ikke lave sine egne regler.

 

·         (Embedsværket):

o   Lovgivningen bliver reelt lavet i arbejdsgrupper under kommissionen og Ministerrådet.

o   I tilfælde af uenighed:

§  COREPER, som forsøger at løse uenighederne.

§  "De Faste Repræsentanters Komité" (en arbejdsgruppe, der er sammensat af medlemmer fra medlemsstaterne)

Forklar figurerne 4.3 og 4.4
Hvordan adskiller beslutninger i EU-systemet sig fra beslutninger i nationale politiske systemer?

1:Kommissionen fremlægger et forslag til Ministerrådet og Parlamentet.

2: Parlamentet laver 1. behandling, som bliver sendt videre til Ministerrådet.

3: Ministerrådet kan vedtage forslaget (evt. med ændringer). Den ændrede tekst sendes til Kommissionen som afgiver udtalelse. Er der negativ udtalelse, skal Rådet vedtage med enstemmig afgørelse. Minister rådet fastlægger en fælles holdning, som meddeles til parlamentet. 

Sammenligning af de 3 parlamenter:

 

-          EU er et langt mere indviklet og omfattet system end Portugal og Danmark er. Dette skyldes først og fremmest, at EU spænder over et langt større område end både Portugal og Danmark gør. EU skal varetage Mange landes interesser, hvor Danmark og Portugal kun skal bekymre sig om et lands ve og vel.

-          I Danmark har vi et monarki, mens de i Portugal er en republik.  EU er mere som en overstatslig organisation.

-          Portugal var diktatur indtil omkring 1970’erne, hvor Danmark derimod er et ’’gammelt’’ demokrati.