tirsdag den 25. september 2012


Alfama         


Det traditionsrige Alfama kvarter er Lissabons ældste bydel. 

Alfama (efter det oprindelige al-hamma) betyder varm kilde på arabisk og stammer som mange andre stednavne i den sydlige del af Portugal fra den mauriske periode fra år 711 til omkring år 1250.

Alfama er kendt som det maleriske oprindelige Lissabon og ligger nu i den østligste del af Lissabons gamle bydel.

Der er masser af smalle gader og stræder, og Fado er ligesom i Bairro Alto populært – Alfama har undergået megen nænsom byfornyelse, men der er stadig dele af området som ser lidt slidt ud – ikke så underligt i betragtning af bydelens alder. Alfama skal opleves. Gaderne er nogle steder så smalle at genboer kan hilse på hinanden (på portugisisk manér med kindkys) fra altanerne. Der er et virvar af vasketøj, børn og hunde og som gammel sømandsby har Alfama naturligvis sin andel af Lissabons mange kirker. Alfama er også sammen med Bairro Alto kendt for sine fado-restauranter og har også et fado-museum.

Fado er Portugals traditionelle og oftest sørgmodige blues-agtige folkesang, som fremføres dels på restauranter (hvor maden koster lidt ekstra), men også af gademusikanter og som turistattraktion sponsoreret af bystyret om sommeren i Lissabon.

 

Castelo de São Jorge (Sankt Georges Slot)

 

Castelo de São Jorge i bydelen Alfama er Lissabons ældste bygningsværk og har levet sin omskiftelige tilværelse som både våbendepot, teater, fængsel og fæstningsværk. Castelo de São Jorge afspejler Lissabons meget tidlige historie og tilbyder samtidig besøgende en spektakulær panoramaudsigt over byen og floden Tagus. Forskellige kilder hævner, at den første befæstning af denne bakketop stammer helt tilbage fra 48 ef.Kr. Befæstning blev senere udvidet og styrket af på hinanden følgende indbyggere, mest bemærkelsesværdigt af mauriske bosættere omkring det 10. årh. Efter de kristnes erobring i 1147, blev slottet brugt som kongeresidens, men blev alvorligt skadet under jordskælvet, som hærgede Lissabon i 1755. Det undergik en omfattende renovering i de følgende århundreder og blev således erklæret Nationalt monument i 1910.

På São Jorge slottet finder man desuden en multimedia-udstilling om Lissabons historie, kaldt Olisipónia. Et periskop tilbyder et unik vue over hovedstaden fra Torre de Ulisses, et af de i alt 11 tårne, som stadig står. Andre attraktioner omfatter den imponerende Sala Ogival, arkæologiske ruiner tilbage fra det 7. årh. og et museum, som har til huse i det tidligere Paço Real da Alcáçova (Kongepaladset Alcáçova). Mange besøgende nyder blot at slentre rundt i haverne og ved fæstningsvolden for at beundre den smukke udsigt over det historiske bycentrum nedenfor.
 

Museu da Agua:

-          Det første vandværk i Lissabon, som blev oprettet i 1880.

-          Var det første værk med en maskine til at pumpe/løfte vand, som blev bygget til at distribuere vand fra Alviela floden.

-          I dag er vandværket blev laver om til et vandmuseum.

-          Selve museet befinder sig i den gamle pumpestation

 

Águas Livres Aqueduct

-          Er en akvædukt på mere end 12 km. med hele netværket af kanaler måler akvædukten næsten 58 km

-          Akvædukten blev brugt til at transportere drikkevand fra området Caneças, som er en slags kommune. Til Lissabon by. 

-          Byggeriet af akvædukten blev startet i 1731, i 1748 var projektet fortsat ikke færdig men akvædukten blev alligevel taget i brug.

-          I 1755 blev Lissabon ramt af et voldsomt jordskælv, samt en tsunami med en bølgehøjde på omkring 20 meter, men akvædukten overlevede tsunamien.  


Jardim Botanice (Botanisk have)

 

-          Jardim Botanice er en Botanisk have, som ligger i Lissabon.

-          Beplantningen af haven startede i 1873 og blev dengang lavet som en videnskabelig  have. Dette skete på baggrund af initiativ af to professorer, the Earl of Ficalho and Andrade Corvo.

-          I dag regnes den for en af de fineste botaniske haver i Europa.

-          I den botaniske have har de over 18.000 forskellige arter fra hele verdenen. 


 

Se dé Lisboa

Se de Lisboa blev bygget i en tid, hvor Nord Afrika konstant truede det nyeligt katolsk etablerede land.

Den blev bygget primært for tilbedelse, men grundet den store trussel, blev den bygget med defensive befæstninger. Den blev brugt som en sidste skanse for Lissabon.

Katedralen Sé de Lisboas navn stammer fra initialerne for Sedes Episcopalis (Se), som betyder bispesæde.

Katedralen har været det religiøse centrum Portugal siden 1147.

Den oprindelige katedral Sé de Lisboa blev bygget i 1150 af Kong Afonso Henriques.

Katedralen Sé de Lisboa blev ødelagt af et jordskælv i 1755, som forårsagede kapellet til at kollapse over menigheden, der var samlet til en fest af All Saints (1. november). Hundreder blev knust, og lysene der var tændt ved ceremonien væltede og forårsagede Lissabon til at brænde i mange dage efter jordskælvet. Katedralen blev genopbygget i en neoklassisk stil, og de to solide tårne på forsiden af katedralen er et glimrende eksempel på dette design.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar