Sammenligning
af EU’s, Danmarks og Portugals politiske system
Danmarks politiske system:
Det danske politiske system er bygget op omkring
parlamentarisme. Det danske system er bygget op omkring negativ
parlamentarisme, hvilket betyder regeringen ikke må have et flertal i mod sig. Folketinget
består 179 medlemmer, hvor to af pladserne er reserveret til Grønland og to til
Færøerne.
Danmark har repræsentativt demokrati. Ved dette forstås en
ordning, hvor borgerne vælger en mindre antal folk(politikerne i folketinget)
til at repræsentere sig og disse repræsentanter tager dermed beslutninger på
borgernes vegne.
For at opretholde demokratiet i Danmark, er der lavet tre
instanser, som skal opretholde hinanden. Disse er lavet for, at det hele skal
foregå demokratisk. Dette kaldes:
Magtens tredeling:
§
Den Dømmende (Domstolene)
§
Den udøvende (Regeringen)
§
Den lovgivende (Folketinget)
Portugals politiske system
Portugal er en republik
Deres ''folketing'' består af 230
medlemmer, som hver vælges for 4 år af gangen, dog vælges præsidenten vælges
for 5 år
I 1974 fik Portugal en ny grundlov, som
delte magten mellem præsidenten og statsministeren(leder af regeringen) Præsidenten er ''overhoved''
Er et flere partisystem.
De to største partier er: ''Det mildt
venstre orienterede socialistiske parti'' og det andet er ''Det moderate højre
orienterede socialdemokratiske parti''.
Portugal var indtil 1974 et diktatur
Salazars økonomien var nationaliseret. Industrien blev holdt tilbage, for at
undgå '' sociale uroligheder mellem arbejder og fagforeninger''
Siden 1986, hvor Portugal blev medlem EU er
deres BNP vokset meget, dog er Portugal stadig et forholdsvis fattigt land i
EU.
Der er stadig stor forskel på mænd og
kvinder i Portugal. Sammenlignet med andre vestlige lande har Portugal et
dårligt velfærdsordning.
Portugal er dog på forkant med grønenergi,
deres vindenergi-procent ligger lige under Danmarks i EU.
EUs politiske system
·
Kommissionen:
o Embedsmandsorgan, der skal drive
fællesmarkedssamarbejdet.
o Etableret i 01-01 1958 (Rom-traktaten)
o Regeringen i landene som udpeger nye kommissærer
hvert femte år.
o Tager initiativ til lovgivning, økonomisk
overvågning, administrerer landbrugsordninger og andre fællesskabspolitiker og
EU’s forordninger (bestemmelser).
o Fra 2014 begrænser man størrelsen på Kommissionen
for at sikre beslutningseffektiviteten.
·
Ministerrådet:
o Tager beslutninger med kvalificerede flertal (mere
end 50 pct.)
o Hvert land sender en minister til
ministerrådsmøderne.
o Ni områder:
§ Miljø
§ Landbrug og fiskeri
§ Beskæftigelse, socialpolitik, sundheds- og
forbrugerpolitik
§ Uddannelse, ungdom, kultur
§ Retslige og indre anliggender
§ Almindelige anliggender og eksterne forbindelser.
§ Økonomi og Finans
§ Konkurrenceevne, indre marked, industri, forskning
§ Transport, telekommunikation og energi.
·
EU-Parlamentet:
o EU-medlemsstaternes befolkninger vælger EU-parlamentarikerne
ved valg hvert femte år.
o Parlamentet deltager i lovgivningsprocesserne med
Ministerrådet.
o Forskellige beslutningsprocedurer. Se fig. 4.3
·
Domstolen:
o Fællesskabsretten har stor betydning for
integrationsprocessen, især når det gælder regler for det indre marked.
o Der er bestemte fællesregler for hvordan produkter
skal udformes.
o Man må ikke
lave sine egne regler.
·
(Embedsværket):
o Lovgivningen bliver reelt lavet i arbejdsgrupper
under kommissionen og Ministerrådet.
o I tilfælde af uenighed:
§ COREPER, som forsøger at løse uenighederne.
§ "De Faste Repræsentanters Komité" (en
arbejdsgruppe, der er sammensat af medlemmer fra medlemsstaterne)
Forklar
figurerne 4.3 og 4.4
Hvordan adskiller beslutninger i EU-systemet sig fra beslutninger i nationale
politiske systemer?
1:Kommissionen fremlægger et forslag til
Ministerrådet og Parlamentet.
2: Parlamentet laver 1. behandling, som bliver
sendt videre til Ministerrådet.
3: Ministerrådet kan vedtage forslaget (evt. med
ændringer). Den ændrede tekst sendes til Kommissionen som afgiver udtalelse. Er
der negativ udtalelse, skal Rådet vedtage med enstemmig afgørelse. Minister
rådet fastlægger en fælles holdning, som meddeles til parlamentet.
Sammenligning af de 3 parlamenter:
-
EU er et langt mere indviklet og omfattet system
end Portugal og Danmark er. Dette skyldes først og fremmest, at EU spænder over
et langt større område end både Portugal og Danmark gør. EU skal varetage Mange
landes interesser, hvor Danmark og Portugal kun skal bekymre sig om et lands ve
og vel.
-
I Danmark har vi et monarki, mens de i Portugal
er en republik. EU er mere som en
overstatslig organisation.
-
Portugal var diktatur indtil omkring 1970’erne,
hvor Danmark derimod er et ’’gammelt’’ demokrati.
