Alfama
Det traditionsrige Alfama
kvarter er Lissabons ældste bydel.
Alfama (efter det oprindelige al-hamma) betyder varm kilde på arabisk og
stammer som mange andre stednavne i den sydlige del af Portugal fra den
mauriske periode fra år 711 til omkring år 1250.
Alfama er
kendt som det maleriske oprindelige Lissabon og ligger nu i den østligste del
af Lissabons gamle bydel.
Der er masser af smalle
gader og stræder, og Fado er ligesom i Bairro Alto populært – Alfama har
undergået megen nænsom byfornyelse, men der er stadig dele af området som ser
lidt slidt ud – ikke så underligt i betragtning af bydelens alder. Alfama skal opleves. Gaderne
er nogle steder så smalle at genboer kan hilse på hinanden (på portugisisk
manér med kindkys) fra altanerne. Der er et virvar af vasketøj, børn og hunde
og som gammel sømandsby har Alfama naturligvis sin andel af Lissabons mange
kirker. Alfama er også sammen med Bairro Alto kendt for sine fado-restauranter
og har også et fado-museum.
Fado er Portugals
traditionelle og oftest sørgmodige blues-agtige folkesang, som fremføres dels
på restauranter (hvor maden koster lidt ekstra), men også af gademusikanter og
som turistattraktion sponsoreret af bystyret om sommeren i Lissabon.
Castelo de São Jorge (Sankt
Georges Slot)
|
Castelo
de São Jorge i bydelen Alfama er Lissabons ældste bygningsværk og har levet
sin omskiftelige tilværelse som både våbendepot, teater, fængsel og
fæstningsværk. Castelo
de São Jorge afspejler Lissabons meget tidlige historie og tilbyder samtidig
besøgende en spektakulær panoramaudsigt over byen og floden Tagus.
Forskellige kilder hævner, at den første befæstning af denne bakketop stammer
helt tilbage fra 48 ef.Kr. Befæstning blev senere udvidet og styrket af på
hinanden følgende indbyggere, mest bemærkelsesværdigt af mauriske bosættere
omkring det 10. årh. Efter de kristnes erobring i 1147, blev slottet brugt
som kongeresidens, men blev alvorligt skadet under jordskælvet, som hærgede
Lissabon i 1755. Det undergik en omfattende renovering i de følgende århundreder
og blev således erklæret Nationalt monument i 1910.
På São Jorge slottet finder man desuden en multimedia-udstilling om Lissabons
historie, kaldt Olisipónia. Et periskop tilbyder et unik vue over hovedstaden
fra Torre de Ulisses, et af de i alt 11 tårne, som stadig står. Andre
attraktioner omfatter den imponerende Sala Ogival, arkæologiske ruiner
tilbage fra det 7. årh. og et museum, som har til huse i det tidligere Paço
Real da Alcáçova (Kongepaladset Alcáçova). Mange besøgende nyder blot at slentre
rundt i haverne og ved fæstningsvolden for at beundre den smukke udsigt over
det historiske bycentrum nedenfor.
|
Museu da Agua:
-
Det første vandværk i Lissabon, som blev
oprettet i 1880.
-
Var det første værk med en maskine til
at pumpe/løfte vand, som blev bygget til at distribuere vand fra Alviela
floden.
-
I dag er vandværket blev laver om til et
vandmuseum.
-
Selve museet befinder sig i den gamle
pumpestation
Águas Livres Aqueduct
-
Er en akvædukt på mere end 12 km. med hele netværket af kanaler måler
akvædukten næsten 58 km
-
Akvædukten blev brugt til at transportere drikkevand fra området Caneças, som er en
slags kommune. Til Lissabon by.
-
Byggeriet af akvædukten blev startet i 1731, i 1748 var projektet fortsat
ikke færdig men akvædukten blev alligevel taget i brug.
-
I 1755 blev Lissabon ramt af et voldsomt jordskælv, samt en tsunami med en
bølgehøjde på omkring 20 meter, men akvædukten overlevede tsunamien.
Jardim Botanice (Botanisk have)
-
Jardim Botanice er en Botanisk have, som ligger
i Lissabon.
-
Beplantningen af haven startede i 1873 og blev
dengang lavet som en videnskabelig have.
Dette skete på baggrund af initiativ af to professorer, the Earl of Ficalho and
Andrade Corvo.
-
I dag regnes den for en af de fineste botaniske
haver i Europa.
-
I den botaniske have har de over 18.000
forskellige arter fra hele verdenen.
Se
dé Lisboa
Se de Lisboa blev bygget i en tid, hvor Nord Afrika
konstant truede det nyeligt katolsk etablerede land.
Den blev bygget primært for tilbedelse, men grundet
den store trussel, blev den bygget med defensive befæstninger. Den blev brugt
som en sidste skanse for Lissabon.
Katedralen Sé de Lisboas navn stammer fra
initialerne for Sedes Episcopalis (Se), som betyder bispesæde.
Katedralen har været det religiøse centrum Portugal
siden 1147.
Den oprindelige katedral Sé de Lisboa blev bygget i
1150 af Kong Afonso Henriques.
Katedralen Sé de Lisboa blev ødelagt af et jordskælv
i 1755, som forårsagede kapellet til at kollapse over menigheden, der var
samlet til en fest af All Saints (1. november). Hundreder blev knust, og lysene
der var tændt ved ceremonien væltede og forårsagede Lissabon til at brænde i
mange dage efter jordskælvet. Katedralen blev genopbygget i en neoklassisk
stil, og de to solide tårne på forsiden af katedralen er et glimrende eksempel
på dette design.